torsdag den 10. februar 2011

Fredag d. 15. januar 2010
Uha som tiden dog bare går, der sker så mange ting og man når slet ikke det man gerne vil, i sær at opdatere på siden her, der er mange billeder taget siden sidst og også mange søde og sjove historier og oplevelser med de dejlige katte, håber at kunne huske dem alle :)

Vores hosting gik ned så vi skulle pludselig finde et nyt sted, startpladsen var ikke så stor så det var begrænset hvad der kunne være, men nu er jeg blevet udstyret med mega meget plads så nu kan jeg igen boltre mig :)

Julen kom og gik det samme gjorde nytåret også.

Kattene var bange for alt det skyderi der foregik udenfor, i begyndelsen i hvert fald, måske de var mere bange for sneen end det, det er lidt svært at sige :D

Da vi fik al den sne begyndte begge katte at være mere inde, meget mere inde, det er da fint nok, bare ikke når de bliver utidige, og det blev de, slemme, så til sidst tog jeg dem begge og smed dem ud, og de kom IKKE ind før de havde kølet lidt ned og gjort det de skulle :)

Prinsessen fandt hurtigt ud af, at snige sig meget tæt til husmuren og væggen ved udestuen, så slap hun for at gå i selve sneen, i starten, for det blev altså også dækket efterhånden, men hun fandt sin lille snedige måde at gå på toilet på udenfor, hvad Oliver gjorde med det store ved jeg ikke helt, det var i hvert fald ikke indenfor synsvidde, men Freya opdagede ham da han skulle tisse den ene gang, han gik kun lige udenfor udestuen og satte sig i sneen på terrassen og dækkede det med sne :( ... det var jeg slet IKKE begejstret over, så der skal skylles godt efter når sneen smelter.

De er meget kreative, med at finde steder at sove i huset, og gemmesteder, for at få lov til at være lidt ifred :)
Men det sjoveste var nu nok i går, da jeg kom ud på badeværelset fandt jeg Oliver liggende nok så fornøjet i håndvasken og sove, han blev ikke bange da han så mig, han gabte bare og snoede sig rundt på hovedet og spandt og ville kæles med, skøre kat, tog billeder af begivenheden som kan ses under Oliver i billedgalleriet.
Prinsessen havde lagt sig i brusekabinen.

Prinsessen og Oliver slås også somme tider, om Freya's gunst, når hun ligger og sover vil de gerne sove i hendes seng, så tæt på hende som muligt, nogen gange har jeg fundet dem liggende tæt på hendes hoved eller klinet op ad hende.
Jeg har taget nogle billeder af det, også ét, hvor Prinsessen ligger tæt på hendes fødder og Oliver lidt længere oppe og poten rundt om hendes knæ.
Utroligt de får sovet, for nogen gange får de en arm eller et ben hen over sig, men det finder de sig åbenbart i.

Tørfoder gider de ikke spise af hele tiden, fandt jeg ud af, så jeg har lavet speciel mad til dem, en hel grydefuld med enten hakket oksekød eller kyllingekød, og grønsager, kartofler, ris og hakkede tomater med bassilikum og oregano, det guffer de i sig helt vildt, og mijaver meget hvis der ikke er noget på tallerknerne, de stopper først når jeg har givet dem noget, de får ikke den bløde mad alene, der er hele tiden tørfoder til dem, det har de godt af.
Også har jeg fundet ud af, at de ikke bryder sig så meget om torskerogn, men gerne makrel i tomat og aller helst tun i vand, det er de vilde med.
De er også blevet meget store og brede :)
Men en ting er sikkert, jeg laver hellere end gerne maden til dem selv end købe færdigprodukter, dem ved jeg ikke hvad der er puttet i, her er det rene råvarer og gode råvarer de får, så det er faktisk en fornøjelse at lave mad, kattene elsker det jeg laver til dem og Freya og Lars elsker det jeg laver til dem, så bedre ros kan man da vist ikke få.

Uha lopper, dem har vi fået, for de er jo gode til at fange mus og fugle og alt det andet vi endnu ikke har opdaget, så der er dømt loppekur en gang om måneden, det bryder de sig ikke om, men det er der bare ikke noget der hedder, Lars og Freya bliver bidt af de små sorte bæster, af en eller anden grund lader de dog mig i fred, fint nok :)

Oliver har vist haft sig en forkølelse eller sådan, måske allergi, det gættede vi på på et tidspunkt, fordi, hver gang han kom indendørs, så begyndte han at nyse meget, når han så kom ud gik det fint igen ???
Måske har han haft noget der sad og irriterede ham i næsen, han er jo meget nysgerrig, men da det begyndte at blive frostgrader udenfor, så aftog hans nysen et par dage efter og han har ikke nyset siden, andet end normalt, underligt.
Han er ikke syg eller sløv, han har det fint, men dyrlægen sagde, han sagtens kunne have allergi overfor støv, sig selv, os eller andet i omgivelserne, måske han kunne have været i berøring med noget udenfor, som han har en allergisk reaktion overfor, pollen ... men hun mente ikke der var nogen grund til en større undersøgelse foreløbig.

Men i juledagene havde vi godt nok storhygge, vi var rigtig dovne allesammen, Freya, Lars og jeg lå inde i vores seng og så Ice Age 3 og kattene lå der også og slappede helt af.

Åh ja, a-pro-pro nytåret, Prinsessen var nok den der mest var bange for skyderiet udenfor, på et tidspunkt over middag var der ro så begge katte var gået ud, hvilket var fint, dor så regnede jeg med de ville komme ind i løbet af eftermiddagen og blive inde til næste dag, men det var kun Prinsessen der kom ind, Oliver kunne vi ikke kalde til os, han var væk, og det var svært at overdøve alle knaldene og hylende udenfor når vi kaldte og fløjtede, han kom bare ikke, så enten var han igen blevet lukket inde et sted eller også sad han og trykkede sig et sted og ikke turde bevæge sig, fakta er, han kom ikke hjem før meget sent på natten, men han virkede okay, ikke skræmt, hvilket jeg frygtede, så puh ha.

Oliver giver os godt nok nogle froskrækkelser ind imellem, på et tidspunkt var han væk i flere dagen, til sidst blev jeg angst for at han var kørt ned eller noget andet, men jeg lavede nogle efterlysningssedler med billede og Freya og jeg lagde een i hver postkassen på vejen her, de er jo begge meget slemme til at smutte ind af åbne døre og vinduer, uden at blive set, så han kunne sagtens være lukket inde et eller andet sted, jeg kunne jo ikke lade være med at tænke på den episode der var med Prinsessen før vi fik hende, hvor hun var lukket inde i en hel uge.
Der var een der ringede, han havde dog ikke set ham pt, men kunne fortælle at han havde været inde hos dem i sommers, datterens vindue stod åben og han sprang ind der, da de nærmede sig ham skyndte han sig ud igen.

Men nogen må have kigget efter i deres udhuse, garager osv. for næste dags morgen tidligt, stod Oliver og mijavede højlydt og skingert udenfor døren, han strøg ind til madskålen med det samme, kom hen og ilste og tilbage til maden, han brugte en hel time på at spise og drikke, så lagde han sig lidt, men kunne ikke finde ro og ville udenfor, det kom han, men ville så ind igen hurtigt efter, sådan gik det en hel formiddag, først hen på eftermiddagen faldt han til ro.
Han holdt sig tæt på hjemmet i længere tid derefter, gik ikke så langt væk som før og var ikke væk så længe som før, et døgn var ikke bekymrende heller ikke 2 døgn, men når det bliver 3-4 er det MEGET bekymrende.

Han er igen begyndt at gå længere væk, men er dog hjemme oftere end tidligere, om det så har med frostgraderne og sneen udenfor at gøre, kan jeg godt tro på :)

Nå, men jeg har lagt nye billeder ind på galleriet i både Oliver og prinsessen og for dem begge :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar